Ernæringsterapeutisk vejledning hos Furesø Gynækologi
Nutrithera er indgået et samarbejde med Furesø Gynækologi, hvor patienter med PCOS og klimakterielle gener tilbydes ernæringsterapeutisk vejledning, som dækkes af sygesikringen og herved gratis for henviste patienter. Samarbejdet startede med et pilotprojekt, som viste positive resultater med symptomforbedringer hos begge patientgruppe, herunder især hos PCOS-patienter.
Formålet med pilotprojektet
Patienter med mange forskellige helbredsproblemer, som kroniske lidelser, migræne, overvægt, kardiometabolisk dysfunktion efterspørger mulighed for bedre rådgivning om ernæring og livsstil. Samtidig savner læger et tilbud til dem som mangler resurser eller ikke selv magter at lave livsforandringer. Ernæringsterapeuter benytter en funktionel medicinsk konsultation metode som er individualiseret, tidskrævende og ikke umiddelbart lader sig indpasse i almen praksis. Pilotprojektets formål er derfor at afprøve struktur med kortere konsultationstid og mindre individualiseret vejledning.
Beskrivelse af pilotprojektet
Ernæringsterapeutisk vejledingenvejledning bestod af 2 individuelle konsultationer af 30 minutters varighed. I løbet af den første indledende konsultation blev patienten vejledt af en ernæringsterapeut i kost- og livsstilændringer, målrettet genetablering af normal insulinfølsomhed. Den opfølgende konsultation blev brugt på at følge op på implementering af handlingsplan, samt evaluering af symptomforbedring og besvarelse af eventuelle spørgsmål. Vi oplevede en stor interesse fra patienternes side, da de fleste patienter var godt informeret om at kost- og livtidsændringer kan have en positiv indvirkning på deres helbredsmæssige udfordringer. Knap 50 patienter deltog i pilotprojektet, som forløb henover 8 måneder.
Effekt af ernæringsterapeutisk vejledning: Kvantitative analyse
Effekt af ernæringsterapeutisk vejledning blev defineret som forbedring af symptombillede hos patienter og blev målt ved hjælp af Medical Symptoms Questionnaire (MSQ) - symptomspørgeskemaer som patienter havde udfyldt to gange, indledningsvis og 6-8 uger senere, inden den opfølgende konsultation. I MSQ bedes patienterne at estimere 76 symptomer ved at tilskrive hvert symptom en sværhedsgrad på en skala fra 0 til 4. Ved at summere alle symptompointer kunne vi kalkulere total symptomscore for patienten, hvor MSQ1 er total symptomscore inden forløbets start, og MSQ2 er total symptomscore ved projektets afslutning. Symptombedring, defineret som forskel mellem MSQ 1 score og MSQ 2 score blev evalueret på basis af 10 patienter som gennemførte begge konsultationer. Blandt disse 10 patienter er der 4 patienter kvinder med klimakterielle gener (patienter S5, S16, S21, S22) og 6 PCOS- patienter (patienter S3, S7, S8. S11, S18). Symptombedring i % for disse patienter er illustreret på billede 1. Alle patienter, som deltog i projektet, oplevede symptombedring. Der ses en stor spredning i symptombedring i begge patientgrupper. Således i patientgruppen ”Menopause” patienten med største symptombedring har opnået forbedring i symptomscore på 36% , men den laveste symptombedring er på 9%. Ligeledes, varierer resultater for kvinder med PCOS. Her er det bedste resultat 76 % symptombedring og den laveste er på 31 %.
Billedet 2 nedenfor illustrerer gennemsnitlige symptomscorer MSQ 1 (symptomscore før forløbet) og MSQ 2 (symptomscore efter forløbet) i de to patientgrupper og samlet set. Patienter med klimakterielle gener ser ud til at opleve egne symptomer som sværere i forhold til kvinder med PCOS, da en gennemsnitlig MSQ 1 score for patientgruppe ”Menopause” er 81 i forhold til 48 for patientgruppe ”PCOS”. Den gennemsnitlige symptombedring, defineret som "MSQ 1- MSQ 2/ MSQ1", regnet ud i % hos patienterne samlet set er 44%, hvor symptombedring for PCOS-patienter er højest på 58% henimod 23% symptombedring i patientgruppe ”Menopause”.
Vi har yderligere kigget på symptombedringer i de forskellige symptomgrupper, og resultater af denne analyse er præsenteret på billedet 3 nedenfor. Ændring i symptomgruppe score på minimum 2 pointer blev defineret som ”moderat” forbedring, og ændringer i symptomscore på minimum 3 pointer eller højere" som ”væsentlig” forbedring.
Den største symptomlindring sker i begge patientgrupper i symptomgruppe ”Fordøjelse" - 4 symptompoint fald i patientgruppe "Menopause, og 3.5 point fald hos kvinder med PCOS, i gennemsnittet. Her er der en tale om forbedring i symptomer såsom ildebefindende eller opkastning, diarré, forstoppelse, følelse af oppustethed, opstød eller luft, halsbrand og tarm- eller mavepine. Dernæst, har patienter oplevet største bedring i symptomgruppe ”Energi og Aktivitet”, herunder lindring af apati, træthed, hyperaktivitet og rastløshed.
Forbedringer i symptomgruppe "Kun for kvinder" som består af symptomer relaterede direkte til PCOS og menopause, såsom præmenstruelle gener, menstruationskramper, svære og uregelmæssige menstruationer, hedeture, klimakterielle gener, er væsentlige for PCOS patienter, hvor gennemsnit gruppe symptomscoreændring er på omkring 3 point. Patienter med klimakterielle gener har oplevet "let" bedring i denne symptomgruppe med gennemsnit scoreændring på1 point.
Derudover, har patientgruppe ”PCOS” oplevet væsentlig symptombedring i kategori ”Muskler og led” (symptomer som ømhed, smerter, stivhed eller begrænset bevægelighed i led og følelse af svaghed og træthed i muskler) og kategori "Energi" (symptomer som træthed, sløvhed, rastløshed, apati). Patienter i "Menopause" har i gennemsnit oplevet moderat symptomforbedring i disse kategorier.
Begge patientgrupper har oplevet moderate forbedringer i "Tanke-virksomhed", "Hovedet" og "Hud" - symptomer som koncentration-vanskeligheder, dårlig hukommelse, søvnbesvare, hovedpine og svimmelhed, acne, røde pletter og unormal stærk sved. For PCOS- patienter har vi derudover observeret moderat symptomforbedring i kategori "Lunger", herunder symptomer som trykken for brystet, vanskeligt ved at få vejret, astmaanfald.
